skip to Main Content
Påklædning

Påklædning

Beklædning, briller og sikkerhed

Skitøj er konstrueret for at tilgodese forskellige ønsker om funktionalitet, praktiske detaljer og mode. Beklædningen skal sikre, at du ikke fryser, når det er koldt og blæsende. Dit tøj skal også fjerne overskudsvarme og sved, når du får det varmt. Tøjet skal være Individuelt vind- og vandtæt. Samtidig skal det være åndbart. Det skal også være let, slidstærkt og have gode tørreegenskaber.

Val Thorens_Per Henrik BraskSestriere_Per Henrik Brask

Dit skitøj skal have god friktion i forhold til berøring med sneen ved styrt. Ellers bliver du ved med at kure. Mange flyverdragter til børn er glatte og duer af den grund ikke til ski. Omvendt skal ydermaterialet være så fint, at sne og regn ikke sætter sig fast, for med et lag sne eller vand (fugtigt eller frossent) på tøjet har membranen ingen effekt. Med mange krav og ønsker er der ikke noget at sige til, at godt skitøj koster mange penge.

L1010160L1010164

Hjelm er obligatorisk. Løb altid med hjelm. Det er uforsvarlig at løbe uden, og hjelm er noget af det første, du skal investere i.

Head_Hjelm_Per Henrik BraskHead_Hjelm_Per Henrik Brask

Til børn er det et dilemma, om du vil købe eller leje, for på næste skiferie er de måske vokset fra den. Køber du ny en hjelm, er du sikker på, at den aldrig har været udsat for så stor belastning ved styrt, at den bør udskiftes.

Hjelme_Per Henrik BraskHjelme_Per Henrik Brask

Skitøj skal have lommer – masser af lommer – til fx liftkort, pistekort, (sol-) briller, pung, mobiltelefon, solcreme, læbepomade ekstra beklædningsgenstande som inderhandsker, hjelmhue og hvad du ellers finder nødvendigt at medbringe til en dag på pisten. Lommerne skal kunne lukkes forsvarligt. Det vil sige med lynlås.

Det meste af din skigarderobe kan du bruge til andre formål end blot ski. Det er godt, for skitøj i god kvalitet er dyrt. Jakken kan bruges casual, termoundertøjet til andre sports- og fritidsaktiviteter, fleece året rundt og så videre. Og du kan ligeså godt bruge det, for udviklingen inden for beklædning gør, at tøjet i dobbelt betydning er umoderne, før det er slidt op. I hvert fald hvis du køber kvalitetstøj.

Måske er du så heldig, at du kan låne dig frem. En komplet skigarderobe er bekostelig – ikke mindst, hvis du skal starte op helt fra scratch. En solrig dag sidst på sæsonen kan en (vindtæt) fleece og måske en vest udgøre yderste lag. En kold dag med snefald kræver flere lag, hvor yderste skal være vandtæt. Vind (chillfaktor), luftfugtighed og højde påvirker den oplevede og faktiske temperatur.

Vær også opmærksom på, at temperaturen falder med knap 2 grader for hver 300 højdemeter (0,65 grader hver 100 højdemeter for at være helt præcis, dog afhængig af luftfugtighed).

Funktionsmaterialer anvendes i stor stil. Eksempelvis har materialer som Schoeller og Gore-Tex den egenskab, at de tillader sved at komme ud, mens vind og regn holdes ude. Andre materialer er fx varmegivende. Selv bakterier forsøges bekæmpet i materialerne gennem forskellige former for resistens og behandlinger. At konstruere en membran, der tillader sved at fordampe fra koppen og samtidig er vandtæt kan efterhånden mange konkurrerende produkter klare. Men kun ganske få er gået videre og gjort overfladen glat, så sne og (frysende) vand ikke lægger sig som en hinde yderst. Hvis din jakke eller bukser først er tildækket af fx sne kan membranen være nok så god uden at have effekt.

Sved- og varmeundertøj er ofte fremstillet af mikrofibre. Materialet er konstrueret til at holde sig tørt, og dermed kroppen tør, da det ikke bør kunne absorbere vand, damp eller sved – men i stedet transporterer det til det næste lag tøj.

Første lag: sved- og varmeundertøj

Undertøjet er første lag og har som resten af beklædningen en dobbelt funktion. At varme, når det er koldt, og at sikre afkøling, når det er varmt.

Du kan vælge mellem undertrøjer med lange og korte ærmer efter temperament og grad af kuldskærhed.

Innerpants / tights fås både i hellang og ¾-lang version. Fordelen ved, at dine tights blot går til under knæet, er, at knæet isoleres, uden at bukserne kommer ned i skistøvlerne. Lange underbukser kan genere underbenet, og hvis de folder og krøller i støvlen, vil du føle ubehag og måske få gnavemærker på skinnebenet.

I den rigtige kvalitet og det optimale materiale holder undertøjet sig altid tørt. Moderne sved- og varmeundertøj er fremstillet af mikrofibre (polypropylen), som forbliver tørre, da de ikke absorberer vand, damp eller sved men i stedet transporterer det til det næste lag. Overskydende fugt afgives dermed til slut til den omgivende luft. Det er vigtigt, at inderste lag sidder tæt til kroppen, da materialet ellers ikke har mulighed for at transportere sveden.

Sved- og varmeundertøj kan benyttes i mange andre sammenhænge, og det er sjældent fremstillet udelukkende med skiløb for øje. Funktionen er at varme og transportere sved væk fra kroppen, så du forbliver tør. Du kommer ikke til at fryse så let, hvis kroppen er tør. Trøjerne går samtidig længere ned bagtil. Når du kører i stolelift, nærmest sidder du på den nederste del af undertrøjen, og du undgår, at undertrøjen kravler op for at efterlade et stykke udækket hud over lænden.

De mere avancerede undertrøjer har vindstopper på fronten. Et smart valg er således en undertrøje med vindstopper på fronten i kombination med traditionel højhalset skipulli som mellemlag – alternativt; almindeligt termoundertøj som første lag og med vindstopper i pullien.

Lidt vind kommer der nemlig altid ind under jakken.

Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask IMG_5858

Merinould

Funktionelt skiundertøj behøver selvfølgelig ikke være syntetisk fremstillet. Merinould, som er det fineste og blødeste uld, kan ligeledes absorbere og transportere fugt for at køle eller varme kroppen. Merinould føles let og blødt mod huden og er slet ikke at sammenligne med den krassende fornemmelse, uld ellers giver.

Syntetiske fibre som polypropylen har nok evnen til at ånde og transportere sved men netop ikke evnen til at absorbere vand, damp eller sved. Merinould kan derimod suge store mængder fugt og kan indeholde over 1/3 fugt, inden den føles våd.

En undertrøje i 100 % merinould kan absorbere hvad der svarer til 35 % af materialets egenvægt uden at føles våd. Det bevirker, at du føler dig tør, og at ulden faktisk også varmer i våd tilstand.

Sidst men ikke mindst har uld en permanent og naturlig resistens mod vækst af de bakterier og mikroorganismer, som får tøj til at lugte.

Næste lag: mellemlaget

Mellemlaget spænder over forskellige former for skipulli, veste og termojakker i forskellige kvaliteter og tykkelser. Bomuld anvendes sjældent i mellemlaget, der typisk består af funktionsmaterialer som merinould, microfleece, strækmaterialer, polyester og lycra. Du kan kombinere lag og beklædningstype som vest, jakke etc. Efter temperament, og hvor kuldskær du er.

Fleece

En fleece har ikke meget med fårepels eller naturuld at gøre. Der er tale om et syntetisk materiale lavet af bl.a. brugte plastflasker. Fleecens forcer er, at den er billig, ikke vejer ret meget og har god isoleringsevne.

Polarfleece er et registreret varemærke (1979) fra amerikanske Malden Mills og deres brand Polartec. Andre betegnelser som polyesteruld og fiberpels mere eller mindre gledet ud af sproget, og betegnelsen fleece bruges uanset, hvilken producent der står bag.

Windstopper, er tilsvarende et registreret varemærke fra konkurrenten Gore-Tex. Let skal det være ikke med varemærker i forhold til begreber.

Både Gore-Tex og Polartec leverer deres metervarer til mange forskellige producenter.

Vindtæt og isolerende fleece er i manges øjne for kraftig som mellemlag og kan i kombination med skaljakke forandre enhver adræt skiløber til et indkapslet mumielignende (men dog levende) individ, der kan gøre selv Michelinmanden misundelig.

Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask

Vallåsen_Per Henrik Brask

Vallåsen_Per Henrik Brask

Yderste og sidste lagt – overtøj

Yderste lag er det, der beskytter mod vind, nedbør og ved foret beklædning også kulde.

Jakke

Skaljakker har i en periode været skiløbernes foretrukne valg, men forede jakker er igen ved at vinde indpas.

Jakke_Gitte Møller HindkærAxel Hindkær

En skaljakke er det yderste lag i det klassiske lag-på-lag system med fleece og / eller skipulli i midten og undertøj inderst. Den skal være både vand- og vindtæt samt åndbar.

Til daglig og almindelig brug er det en praktisk detalje, hvis din skaljakke er konstrueret, så fleecen kan lynes ind som for. Men når du løber på ski, bør fleecen lynes ud af jakken og bruges som separat mellemlag. Isoleringseffekten er marginalt bedre, når lagene lukkes hver for sig.

Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask Vallåsen_Per Henrik Brask

Hætte

Nogle kan ikke fordrage hætten. Andre synes, den er genial. Når det er koldt, blæsende eller sner, har hætten sin berettigelse – den er lige ved hånden, og du undgår et stykke udækket hud i nakken. Hætten skal naturligvis kunne tilpasses, så størrelsen passer til både med og uden hjelm.

¾-lang versus hoftelang

Hvor lang skal din jakke være? En ¾-lang jakke, der går ned omkring bagdelen, varmer indlysende mere end jakken, der slutter ved hoften. Men den hæmmer bevægelserne.

Janus Mark Erwolter_Per Henrik BraskZermatt_Per Henrik Brask

Hvis du er i tvivl om længden, og hvis du ikke er meget kuldskær, så vælg altid hoftelang, hvilket for skijakker faktisk ofte vil sige lidt længere end til hoften. Uanset hvor lang jakke du foretrækker, skal den have snefang og / eller kunne spændes for neden for at undgå vind (og sne ved styrt).

Bukser

Skibukser skal gå højt op (langt højere end dine jeans), så der ikke bliver et stykke med bart, når du læner dig frem. Smækbukser skærmer af for vind og sne, når du styrter, og seler holder bukserne på plads. For kvinder skal det selvfølgelig være en kvindemodel med anatomisk rigtigt placerede seler.

Mulighed for udluftning i form af lynlås på benene gør sæsonens sidste (varme) del mere behagelig, da du kan regulere afkøling ved udluftning.

Skibukser har forstærkninger på indersiden af buksebenene. Her slides de rigtig meget af skienes stålkanter.

Per Henrik BraskPer Henrik Brask

Skal versus isoleret

Skaljakker og -bukser er en fleksibel løsning i forhold til foret skitøj, når formålet er at kunne regulere graden af isolering. Ved at ændre på antallet af lag kan du variere både type og grad af isolering efter eget valg. Det er blot at tage mellemlag af eller på afhængigt af, hvor koldt eller varmt det er. Men i praksis er situationen anderledes. Hvis det er sol og så varmt, at det ikke er nødvendigt at have fleece på som ekstra mellemlag, hvor mange vælger så vitterligt at løbe blot i skaljakken?

De fleste vil her løbe i soft shell, vindtæt fleece, fleece og vest eller en anden kombination.

Sjældent vil man vælge blot at tage skaljakken uden på undertrøjen eller skipullien, bl.a. fordi skaljakken uden mellemlag vil føles stor, poset og ufiks. Og når det er koldt, og en maksimal varmeeffekt tilstræbes, skal der let fire lag til, før skaljakke-løsningen bliver effektiv. Hvordan bevægelsesfriheden opleves iført undertøj, skipulli, fleece og skaljakke, er naturligvis individuelt. Men jeg er ikke til det.

Skiløb kræver fri og uhindret bevægelse, og vinder den forede jakke ikke her? Færre lag og dermed mindre friktion giver større bevægelsesfrihed. En foret jakke er samtidig bare lettere at have med at gøre – både på skiferien og i dagligdagen, hvis du bruger dit skitøj til hverdag.

Kombinationen af et gennemtænkt valg af inder- og mellemlag samt skal er dog mere åndbar end en traditionel foret løsning.

Hard shell versus soft shell

Hvad skal du vælge, en hard shell eller soft shell? Det er en afvejning, om du ønsker vandtæt og åndbar eller vindtæt, vandafvisende og mere åndbar beklædning. Hard shell giver (i rette materiale) 100 % beskyttelse mod nedbør og vind, men er mindre åndbar. En soft shell giver dig en rimelig beskyttelse med en væsentlig højere åndbarhed.

Hard shell kan vælges først på sæsonen, hvor det er koldere og sandsynligheden for snevejr er større. Soft shell er mere allround og passer til aktiviteter og vejrforhold, hvor sandsynligheden for længerevarende og massivt nedbør er mindre. Den moderne soft shell blev udviklet og lanceret af Polartec i 1998, da vejret ofte ikke er så slemt endda. Lidt mindre beskyttelse mod vejrliget og bedre åndbarhed er med andre ord fi losofi en bag shoft shell frem for hard shell.

Coating og membraner

Forskellen på membraner og coating er i grove træk, at membranen er et selvstændigt materiale, mens coating imprægneres på bagsiden af yderstoffet. Funktionen bag begge dele udnytter det faktum, at vanddråber fylder et par tusinde gange mere end damp fra sved. Membranen er konstrueret, så vanddråber er for store til at trænge gennem (fra ydersiden), mens de mindre svedpartikler kan passere (fra indersiden).

Gore-Tex er kendt, anerkendt og meget velestimeret af alle producenter af tekstilmembraner og forsøger at bibeholde positionen som markedsledende gennem introduktion af nye membrantyper af varierende relevans. Der er bestemt konkurrerende fabrikater til Gore-Tex, og i takt med, at deres patenter er udløbet, er konkurrenternes membraner, laminater og coatinger kommet godt med. I mange henseender er det mere i teorien end det faktisk oplevede, at der er forskel på ePTFE, HyVent, Sympatex, Dermizax, MemBrain, PreCip og hvad de nu ellers hedder.

Forskellen ligger måske mest i den kvalitetskontrol og -garanti Gore-Tex indestår for. Kun godkendte brands og deres certificerede fabrikker får lov til at fremstille produkter i Gore-Tex.

Yderstof skal være glat i forhold til sne og regn / is. Hvis dit tøj er tildækket af sne eller is, har membranen ingen effekt. Det siger sig selv, at du ikke kan ånde gennem et lag is. Et område, som hidtil har være overset, men som er endnu mere væsentlig end membranen er altså, at overfladen skal være glat, så sne og (frysende) vand ikke lægger sig som en hinde yderst. Hvis din jakke eller bukser først er tildækket af fx sne kan membranen være nok så god uden at have effekt.

Vandsøjletryk er et udtryk for, hvor stort vandpres membranen kan udsættes for, inden den lukker vand ind. Jo højere vandtrykssøjle og jo større åndbarhed desto bedre. Men hvem kan umiddelbart forholde sig til fx en vandtrykssøjle på 30.000 mm og åndbarhed på 20.000 gram / m2 / 24 timer? For de fleste af os kræver det, at der er værdier at sammenligne med for at kunne forholde sig til, at 30.000 mm er højt!

Hvis din jakke trods membran alligevel bliver fugtig indvendig, skyldes det næsten altid, at åndbarheden ikke er tilstrækkelig. En dårlig eller snavset membran kan være årsagen. Afhængigt af din kropstemperatur, temperatur og membranens kvalitet vil jakkens åndbarhed ikke altid kunne følge med, og der vil blive dannet kondens under membranen. Tænk på en gammeldags (gul) plasticregnjakke. Den er helt vandtæt men har ingen åndbarhed, og du vil i en sådan næsten med sikkerhed opleve, at du alligevel føler dig våd som følge af kondens.

Der findes to- og trelags skaljakker. Selve membranen lamineres i begge tilfælde fast på indersiden af jakkens stof. Ved en tolags jakke hænger det for membranen beskyttende for, løst. Linning / net- eller nylonfor beskytter membranen mod slitage fra indersiden. Hvis beskyttelsesforet i stedet bliver lamineret fast bag på membranen, er der tale om trelags.

Når du står med en tolags skaljakke, kan du se to bestandele: Skallen og foret, men det er altså ikke netforet, der tæller for det ene lag. Yderstoffet er det ene lag, membranen er det andet lag. I din trelags skaljakke er der blot er ét lag at se – her er ydermateriale, membran og beskyttelse ”sammenlagt”. Beklædningsdele, hvor foret også er isolerende fx i form af Thinsulate, er aldrig trelags.

Back To Top