Stejl piste
Det er tyngdekraften, som giver fart og trækker dig ned ad pisten. Jo stejlere piste, desto hurtigere går det. Hvad der er en stejl piste, afhænger i mere end en forstand af øjnene, der ser. Trygheden på ski er proportionalt stigende med ski- løberens niveau og teknik. Om en piste er stejl eller ej, er en subjektiv vurdering, og oplevelsen af, hvornår pisten er stejl, følges også med niveau og teknik. Hvis pisten virker stejl, så vend hovedet på skrå, og du får et andet syn på graden af stejlhed.
Teknikken, du skal bruge på stejle pister, hedder hopsving og består snarere af hop med parallelle ski end i egentlig sving- teknik. Hopsving er kortsving uden konstant snekontakt. Du starter svinget ved at lette og i luften at dreje skiene mod dalen eller ved meget stejle pister parallelt med bjerget. Med andre ord færdig- gør du svinget som et parallelsving eller også vender du ved meget stejl piste en halv omgang i luften. Jo stejlere pisten er, desto tættere på 180° er din rotation i luften. Når det er meget stejlt, står du stille mellem hvert hopsving.
Det er tyngdekraften – pistens hældning – der gør det muligt at hoppe med en bevægelse fra ankler og knæ uden at bruge overkroppen, som holdes rolig med ryggen mod bjerget. Også ved hop- sving drejer du om skistaven, der bruges som rotationspunkt.
Fra tid til anden kan pisten være så stejl eller måske blot ufremkommelig, at du har behov for at vende uden at svinge. Stå med parallelle ski med siden til bjerget. Din nederste ski – dalskien – vendes ved at svinge den udad 180°. Nu står du med en ski i hver retning. Kroppen og øverste ski skal herefter blot følge med rundt, og du har vendt dig en halv omgang.
