Skip to content
Sestriere_Jan Petersen_powder_Per Henrik Brask

Powder – hvorfor er det så svært?

Powder og dybsne er langt fra alle forundt på deres skiferie. For skiløbere med gennemsnitlig hyppighed af skiferier kan der gå år mellem løb i dybsne. Og netop på grund af, altså at vi ikke får så stor erfaring med at løbe på ski i dyb og nyfalden sne, kan det føles som meget sværere end på en præpareret piste.

Heldigvis er det faktisk ikke meget vanskeligere end almindelige kortsving i fast rytme. Sørg for at få skispidserne oven på sneen, så hele skien kommer op. Men ikke noget med tilbagelænet løb. Af en eller anden grund er der stadig nogle, som tror, at man skal læne sig tilbage og løbe med bagvægt. Det er ok – men kun og udelukkende – i dybsne at løbe med klisterknæ men ikke med bagvægt.

Øv dig altid, når forholdene er til det. Det kan fx være når der ”blot” ligger 20-30 nysne på pisten. Når du løber på pisten efter snevejr, og når område og lifte atter åbnes, må du dog forberede dig på at dele pisten med mange andre. Fx skiskoler og masser af glade og grinende skiløbere.

Det er så fedt og sjovt at løbe på ski i powder. Nogle gange kan man være så heldig, at have det hele for sig selv. Det er bare om at nyde det.

Hverdag – som endnu en dag på kontoret – bliver powder aldrig. Men bare der var powder hver dag.

Back To Top