Obergurgl og Hochgurgl – en lille diamant

Når du vil prøve noget nyt i Østrig

Obergurgl og Hochgurgl udgør sammen et skiområde, som er en ægte og til dels uopdaget diamant. Alt du behøver at gøre for at opleve dette fine, lille skiområde er at køre en halv times tid længere end, hvis du havde stoppet i Sölden.

Østrig er danskernes alpine favoritland. Det er ikke så underligt, at mange af vores foretrukne skidestinationer er i Østrig. Landet ligger i rimelig kørselsafstand, og den østrigske gemytlighed passer til den danske hygge. Det i kombination med afterski, der nærmest er legendarisk og naturligvis skiforhold, der samtidig og nok så væsentligt er gode, gør, at Østrig igen og igen topper som der, hvor vinterferien skal foregår.

Byer som Wagrain, Bad Gastein, Saalbach og Sölden klinger velkendt hos mange af os. Sidstnævnte, Sölden, ligger i Ötz Tal i det vestligste Østrig tæt på grænsen til Italien og Dolomitterne. Her finder du alt, hvad ski i Østrig netop er kendt for plus mange – rigtig mange – bjerge, der er højere end 3.000 meter. Hvad lidt færre danskere har opdaget er, at ved at køre en halv times tid længere ind i dalen kommer man til et andet spændende skiområde. Det er køreturen værd ikke mindst, hvis du sørger noget lidt mere mondænt uden, det bliver hovskisnovski.

Området, som også er en del af Ötz Tal, består af to byer Obergurgl (1.930 meter over havet) og Hochgurgl (2.150 meter over havet), hvilket er blandt de højeste beliggende skibyer ikke bare i Østrig men i det hele taget. Det giver høj sikkerhed for gode sneforhold og en lang sæson, der normale vintre strækker sig fra november til maj. Byer og byer er nu så meget sagt. Obergurgl er en by med skole, indkøbsmuligheder, og hvad man ellers kan forvente af en lille by, mens Hochgurgl egentlig blot er nogle ganske få forholdsvis store men lækre hoteller med direkte adgang til pisterne. De to byer er skimæssigt forbundne med en tværlift, ligesom der kører skibusser til Sölden, hvis gletsjerne Tiefenbach og Rettenbach alligevel trækker.

Obergurgl-Hochgurgl titulerer sig som ”Alpernes diamant”. Og det er ikke falsk markedsføring. Her er få mennesker, pisterne er gode, højt beliggende, og området fungerer i det hele taget fint. Disse forhold og et strøg af eksklusivitet gør, at det er lidt af en diamant at besøge. Området og byerne er under streng kontrol for udbygning som følge af naturfredning, så mange flere hoteller eller pister skal man ikke forvente, at der kommer til. Heldigvis for så bevarer Obergurgl-Hochgurgl dets originalitet og andre fordele.

På ski

Området er i princippet delt i to Obergurgl og Hochgurgl. De to områder er dog fint forbundet af en kabinelift, som kører på tværs af dalen. Det tager cirka 12 minutter at tage den. Hvis forskellen mellem de to dele af området skal beskrives, kan Hochgurgl betragtes som et familieområde. Pisterne er lange og brede. Der er mulighed for at løbe langt uden at skulle bruge lang tid i liften, ligesom kø ved lifterne meget sjældent ses ej heller i højsæsonen og ej heller i Obergurgl.

Hochgurgl er yderst velegnet til en kortere skiferie, da det ikke er voldsomt stort men perfekt til fire-fem dage. Men Hochgurgl kan sagtens benyttes af familier med små børn i en hel skiuge, da pisterne i Hochgurgl ikke er særlig stejle. Ikke at det går lige ud men på intet tidspunkt løber du ned af en væg. Ønskes der en smule mere udfordring er Obergurgl stedet at løbe. Pisterne her er stejlere, og der er mulighed for udfordring til de mere øvede. Generelt er der i de to dele af området sammenfattet set noget for alle og med masser af muligheder for – områdets størrelse til trods – at føle, at man tager på udflugt bl.a. ved at prøve de mange forskellige restauranter og spisesteder på pisterne. Netop det ”at have været på udflugt” med afvekslende pister er for mange af afgørende betydning for, hvordan (og hvor stort) et skiområde opleves. Og her skuffer Obergurgl-Hochgurgl altså ikke. Uden særlig planlægning kan du spise på en ny restaurant hver dag, ligesom du let finder andre gode steder at drikke din formiddagskaffe, eller hvilke kulinariske ønsker du måtte have.

En ofte overset gevinst ved at være på ski i Obergurgl-Hochgurgl er off piste-mulighederne. Det er ikke et område, der normalt appellerer til skifreak og skibumser, så de arealmæssigt store upræparerede områder ligger længe uberørt hen. Her som alle andre steder skal du ikke løbe off piste uden lokalkendskab i form af guide.

Terrænet går fra 1.795 til 3.080 meter over havet. Der er 110 km pister fordel med 32 % lette, 54 % middel og 14 % svære. Der er i alt 24 lifte til at fragte dig op.

Til frokost og til aften

Når man bor i Hochgurgl, er der et relativt begrænset udvalg af steder at spise til aften, eftersom at det ikke er en rigtig by men en samling af fem-seks hoteller. Men det kan anbefales at besøge fx Hotel Rimls restaurant, som ikke kun er for hotellets gæster. En øl i den udendørs lounge kan også varmt anbefales, hvis det blot er stemningen du søger.

I Obergurgl er mulighederne bedre for at gå ud at spise til aften. Der er flere restauranter med forskellige kulinariske tilbud. Overvejende med udgangspunkt i tyrolske køkken og gode rustikke måltider, der mætter.

Også restauranterne på pisten er værd at aflægge besøg. Er man til lokale specialiteter er de mange små hyggelige steder bare sagen. Der serveres alt fra lokale kolde platter til würst mitt pommes. I Hochgurgl skal man tage sig tid til at holde en pause ved det smukke Top Mountain Star. Stedet er en café på toppen af Hochgurgl. Her fra er der 360 graders panoramaudsigt over Ötz Tal, Dolomitterne og Italien. Det er ikke en restaurant, men der er mulighed for en kold øl eller varm kakao, mens man nyder den smukke udsigt fra 3.082 meters højde.

Du kan i øvrigt løbe på ski fra Top Mountain Star og helt i bund udelukkende på blå pister. Altså fra området højeste punkt til det laveste i ét hug og på pister, hvor hele familien kan løbe sammen. Der er knap 1.300 højdemeter og en tur på i alt cirka 7 km.

I Obergurgl – faktisk den helt anden ende af terrænet end Top Mountain Star – er der hos Hohe Mut Alm mulighed for en pause i solen på deres loungelignede terrasse. Betjeningen er i folkedragt og maden fantastisk. For de arbejdshungrende voksne og de socialemedievante unge er der i øvrigt også gratis trådløs dataforbindelse at koble sig op på her. Det er også herfra, at der er udsyn til, hvor Ötzi manden blev fundet. Ötzi manden er et mere end 5.000 år gammelt, mumificeret og udsædvanlig godt bevaret menneske. Han blev fundet i 1991 i mere end 3.200 meters højde på en gletsjer ved grænsen til Italien og altså netop her i Ötz Tal – deraf navnet.

Hvis frokosten ikke skal nydes på Hohe Mut Alm er en mulighed at løbe bagom og ned til Schönwieshütte. Denne restaurant kan kun nås ad off piste eller ved træk fra snescooter. Følg skiltene.

Men i virkeligheden er det blot, at stoppe, hvor det er belejligt. For også Nederhütte, for nu bare at nævne en anden restaurant, er anbefalelsesværdig. Både som restaurant og som bar.

Som nævnt er to af kvaliteterne ved Obergurgl-Hochgurgl snesikkerhed og få mennesker på pisterne. De to videoer i denne artikel er optaget påsken, som faldt i midten af april. Bemærk hvor meget sne, der fortsat ligger på og uden for pisterne og bemærk, hvor fint tilgængelige pisterne er; underforstået hvor få skiløbere, der er.

Hotel

Vi boede på Hotel Alpenaussicht i Obergurgl. Et glimrende fire stjernet hotel med halvpension – det vil sige morgenkomplet som både var lækker og alsidig inkluderende fx også rugbrød, så selv vi danskere kan blive mætte og så en aftensmenu på tre retter plus ost og/eller dessert fra buffet.

Hotellet har wellness faciliteter med sauna og dampbad i flere varianter til fri afbenyttelse.

I forhold til skiterrænet ligger Hotel Alpenaussicht godt. For at komme på ski var det blot at gå over vejen, tage en kort træklift op for så at løbe et par hundrede meter på ski ned til kabineliften. Hjem kan man løbe helt ned til vejen, af med skiene og så lige over til hotellet.

Artiklen er også udgivet på Skiavisen https://www.skiavisen.dk/obergurgl-og-hochgurgl/

Tekst og foto: Marie Louise Brask og Per Henrik Brask ©