Lifte

Pistekort og liftkort

Et pistekort viser områdets pister og lifter. Ikke at forveksle med et liftkort, som er det kort / den chip, der åbner de kontrolposter, som stort set på alle destinationer er automatiske. Liftkortet kan aflæses liggende i en lomme (som regel er det til venstre læserne sidder, hvorfor kortet skal ligge venstre side). Du behøver ikke have kortet op af lommen en eneste gang på ferien. Placer liftkortet i en lomme du ikke bruger til andet – så undgår du at tabe det. Mange skijakker har lomme på ærmet designet ene og alene til det formål. Hvis du i løbet af ferien skifter den jakke eller de bukser, hvor kortet er, så husk at tage det med over. Det sparer dig turen retur til værelset, når du ved første lift ellers ikke kan komme med. Noter liftkortets nummer. Hvis du mister det, kan liftkortet på de fleste destinationer spærres og erstatningskort kan for beskedne omkostninger købes. Mange steder er der pant på liftkortet, da chipen genanvendes.

Det er ikke billigt at løbe liftkort. Indlysende dækker prisen, at du kan tage liften op. Og ned (hvis sneforholdene er utilstrækkelig på de nederste pister). Prisen dækker også alle andre driftsomkostninger et skisportsted har; afmærkning og præparering af pister, diverse sikkerhedsforanstaltninger som kontrol og bortsprængning af laviner, offentlige toiletter, oprydning i naturen efter en sæson osv. Mange destinationer giver mulighed for at købe til hele eller dele af området. Det er en overvejelse værd, hvor skiløbet kommer til at foregå, og om hvad der kan betale sig at købe til.

Lifte

Alting er simpelt og let, når du ved, hvordan det fungerer. Sådan er det også med skilifte. Der findes flere typer skilifte, og det er let at stå af og på dem alle. Blot du ved hvordan.

Transportbånd

Transportbånd er i niveau med sneen og bruges på (små) begynder- og børnebakker samt som transport på korte stigninger. Det er blot at bevæge sig hen til og op på gummibåndet, som skiene ikke kan glide på.

Træklift

Hvad enten, det er en tallerken- eller T- / ankerlift, så står du op ved egen kraft. Du skal ikke sætte dig. Lad dig blot trække op ad bakken. Tallerkenen, som er til én person per træk, skal mellem benene. T- / ankerliften er til to personer, og T’et skal ikke mellem dine ben, hvis du kører alene. Kør med person som er cirka samme højde som dig indtil, du er rutineret. Når du står af, er det blot at slippe liften og så løbe væk fra den. Træklifter er ikke hurtigste måde at bevæge sig op ad bjerget på. Men de er pålidelige, billige i forhold til alternativerne, og de kan, når blot der er sne, køre i alt slags vejr.

Stolelift

Findes i mange varianter. Fra en til otte personer. Fra ulidelig langsom til hurtig. Fra konstant montering på trækkablet til fastgribning efter påstigning. Modeller med varme i sædet og med kåbe, der kan slås ned i dårligt vejr er et godt alternativ til kabineliften, hvor du jo skal have skiene af og på, hver gang liften tages. Fælles er, at du ved påstigning bevæger dig frem til, hvor du skal sætte dig i liften, hvilket du så blot gør. Høje personer i gamle stolelifter oplever, at der ikke er plads til benene under bøjen; skud rumpen frem i sædet og så tilbage – det afhjælper problemet. Når liften kører over sikkerhedsnettet ved endestationen slås bøjlen op, og du kan rejs dig stille og roligt for at løbe væk fra liften. Der er altid en lille nedkørsel, hvor liften stopper.

Hvor hurtigt stoleliften kan køre afhænger i sagens natur af, hvor hurtigt trækkablet løber rundt. Det kan ikke sættes til at løbe hurtigere rundt, end personerne kan stå på og af. For at øge hastigheden er stolene på moderne lifter derfor ikke fastmonteret på trækkablet. Stationerne ved på- og afstigning er lavet, således at stolene går af kablet og i afmålt tempo køres rundt, så du uden stress kan sætte dig og lade dig transportere op. Varianter med eksempelvis rullebånd ved påstigning ses også.

Kabinelift

Også kabineliften ses i mange variationer. Gamle, typiske æggeformede, hvor der engang var plads til fire personer. Nye og moderne kabinelifte med plads op til 30 – 40 delvist stående personer. I kabineliften skal du have skiene af. Nogle gange tager du dem med i kabinen andre gange sætter du dem i holder, der sidder på dørene. Kabinerne ikke er fastmonteret på trækkablet (eller kablerne), og lifttypen fører i en lind strøm kabiner op.

 

Gondolbane

En gondolbane har blot to gondoler – en i hver side. Når den ene gondol er nede, er den anden oppe. Der er personale med i hver gondol, som i gamle dage (rigtigt gamle dage) transporterede et mindre antal skiløbere, end der i dag er i hver eneste af de store kabiner. Der er i dag gondolbaner, hvor hver gondol i to etager tager hele 2 x 250 personer per løft. Klaustrofobiske personer skal nok øve sig i randonee eller vælge en anden lift op.

Gondolen glider på (dobbelt) kabel med et andet kabel udelukkende til at trække gondolen op / bremse den ved nedkørsel.

Tog

Der kører også tog op i terrænet. Togstationer med køreplaner så præcise, som de tandhjul under toget, der i sikrer, at det både kan komme og ikke rutscher, når det er på vej ned.