Alpe d’Huez – mest til off piste

”…er Alpe d’Huez de store tinders svar på Dyrehavsbakken. Lige lovligt lavfolkeligt og lidt for larmende. Proppet til randen med gøgl og mennesker i sød forening. Men…”

Jeg er ikke uenig. Alpe d’Huez bliver aldrig mit område. Her er for mange mennesker, charmen mangler og atmosfæren skabes af narrestreger og lir. Men… hvis du går efter off piste og udfordrende sorte (pukkel-) pister, er Alpe d’Huez glimrende. Der er mange og fine muligheder. Efter internationale standarder er skiområdet derfor trods flere ankepunkter godkendt. Det kort af det lange er dog, at jeg på en eller anden måde oprigtigt talt finder, at Alpe d’Huez er en af de mest opreklamerede skidestinationer i Frankrig.

På ski

Højeste punkt er Pic Blanc, hvorfra gletscheren og et par berømte pister udspringer; Sarenne på godt 15 km til den ene side og Le Tunnel til den anden. I gamle dage løb du gennem bjergtoppen i en kort tunnel for straks og direkte for enden af tunnelen at havne på en stejl og hård sort pukkelpiste. Det var spændende og krævende. Desværre af og til for krævende, hvilket betød, at mange turister kom til skade. Derfor lavede franskmændene det om. Tunnelen er der stadig, men det er ikke den samme, for der er sprængt en ny, som ligger omkring 50 højdemeter lavere, og afsatsen for at komme ud på pisten på den anden side er nærmest helt human. Det er dog stadig en piste, som kræver sin mand og bør gennemløbes, når du synes, du har niveauet og dagsformen er til det.

Men pistefræs, sådan som mange ikke-eksperter foretrækker det, bliver hurtigt kedeligt i Alpe d’Huez. Ligegyldigt hvor i området, du er, kan du maksimalt tage et par lifte, og så er du retur på samme, ene piste, og det er den, der fører dig retur til byen. Det menes ikke som en kompliment til området! Alle rammer denne piste, og her kan du så løbe slalom mellem alle de andre. Kedeligt og uinspirerende. Måske hårde ord, men af et fransk område forventes bare mere.

Kun på grund af ekspertpisterne og mulighederne for off piste oppebærer Alpe d’Huez i min verden stadig agtelse. Men stakkels de skiløbere, der kommer hertil udelukkende for det, hvis lavinefaren pludseligt går til 4 eller 5. Gabende kedeligt bliver det. Nævnes skal det dog, at Sarenne-pisten altså er fantastisk. Den starter som allerede nævnt 30 meter under toppen af Pic Blanc svarende til 3.300 meters høje, og den sorte del af pisten slutter 1.155 højdemeter senere. Sarenne-pisten går for at være den længste (solo-) piste i Alperne. Og så er den sort. Hele vejen.

Når du har løbet den, kan du tage op til det lille nærområde; Auris-en-Oisans. Her er meget færre på pisterne. Sværhedsgraden er carvingvenlig.

Byen

Aple d’Huez som by fungerer i øvrigt og desværre heller ikke optimalt. Byen er forholdsvis stor og usammenhængende. Men heldigvis – og kredit for det – findes mange overnatningsmuligheder, hvor der er er ski til og fra døren.

Og så slutteligt det fulde citat (Berlingske søndag, den 26. juli 2015), som slet ikke omhandler ski men næstsidste etape af Tour de France 2015, og som var indledningen til en artikel med følgende overskrift og tekst:

”Guerilla-kig på bjerget

Det sidste indtryk er det stærkeste. Nok er Alpe d’huez de store tinders svar på Dyrehavsbakken. Lige lovligt lavfolkeligt og lidt for larmende. Proppet til randen med gøgl og mennesker i sød forening. Men det er også her, Tour de France kan ramme et særligt glødepunkt, og det fik cykelfolket så med præcis det drama, løbet lovede for tre lange uger siden.”

Tekst og foto: Per Henrik Brask ©