Skip to content
Palle Mogensen_Piemonte

Solbriller, goggles og linser

Der er to typer af briller; almindelige sportssolbriller og goggles. Den primære funktion for dem er selvfølgelig at beskytte 100 % mod UV-stråler.

Vælg sportsbriller, hvor glasset kan skiftes, og linser efter sol- og vejrforhold. Selv helt klare linser kan yde 100 % beskyttelse mod ultraviolette stråler, men de vil ikke være behagelige at have på i stærk sol. Fotokrome linser er en praktisk detalje i forhold til vejrskift, da linserne (farveskiftende) tilpasser sig til lysforholdene og giver dig behageligt udsyn både i høj sol og skygge. Brilleglassene skal være dugfri samt splintre- og ridsesikre.

Mange sportsbriller er konstrueret, så der passerer luft hen over linsen, når du løber. Luften forhindrer dug. Men brillerne kan stadig dugge, når du stopper.

Er de hightech, har de også antitågebelægning. Brillestel (og linse) skal være udført, så det ikke kan splintre og være allergitestet. Korrekt og komfortabel pasform samt diverse justeringsmuligheder (næsepude og stænger) for individuel tilpasning er implicit.

Gode solbriller, som også kan bruges til hverdag og i masser af andre situationer, behøver ikke at være dyre for at opfylde dine krav. En feries forbrug af sms kan let koste dig mere.

Zermatt_Per Henrik BraskAxel Hindkær

Goggles

Goggles har også mere mundrette danske navne fx skibriller eller snebriller, som samtidig fint beskriver brillernes formål og anvendelse. Brillerne dækker mere af ansigtet end solbriller, hvilket er en fordel, når det sner og er koldt. Med goggles undgår du også, at dine øjne løber i vand, når du løber stærkt på ski.

Om morgenen, når valg af dagens udstyr sker, er det meget normalt, at der ønskes så lidt som muligt i lommerne. Men med hjelm på er det ikke besværligt at have sine goggles med på pisten, selvom solen skinner. Det er de færreste, det generer at have goggles siddende på hjelmen. Hvis vejret slår om, er de med, og du kan hurtigt skifte.

Du skal vælge farve på linsen afhængig af, hvornår og hvordan du bruger dine goggles. Og om du måske har flere par. Hører du til dem, der helst kører med (sports-) solbriller og kun bruger goggles, når det er absolut nødvendigt, er et par bestemt tilstrækkeligt. Foretrækker du altid at bruge goggles, er to – måske tre – par goggles næsten et must. Alternativt skal du vælge en allround linse (kategori 2, gul eller rødlig linse med spejleffekt som solfilter). Men allround har det med i praksis at være ”noround”.

Hjelm_Per Henrik Brask

Du kan få goggles, som tillader at du samtidig bærer almindelige briller med styrke. Men ved uheld kan du være så uheldig, at både dine goggles og dine almindelige briller ødelægges. Det er indlysende ærgerligt og uheldigt. Du kan ikke leje briller, som du fx kan leje ski, hvis de beskadiges. Hvordan skal du så orientere dig resten af ferien? Og på vej hjem – måske i bil? Så vælg hellere goggles med mulighed for styrkeindsats, når du bruger briller. Kontaktlinser er også oplagt at benytte.

Der skal selvfølgelig altid være UV-filter i linsen, der sorterer alle former for UV-stråler fra. Linsens (og for sportsbriller stellets) materiale skal være polycarbonate, som ikke splintrer ved styrt.

Dug kan desværre ikke elimineres 100 %. Men der er forskellige måder at minimere indvendig dug på. Bedste facilitet til at undgå duggede briller er dobbeltlinse, der fungerer som en termorude. Kondens og dug som følge af afkøling ”ude” og opvarmning ”inde” kan i vid udstrækning udgås. Antifugtbelægninger har forskellig effekt (fra ingen til rigtig god). Sæt aldrig dine goggles i panden. Det er den sikre vej til dugget linse. Hvis du ikke bruger dem, så lad dem sidde på hjelmen.

Montgenevre_Anne Sofie BraskHochgurgl_Marie Louise Brask

Linsen bør være så ridsefri som muligt. En feature som er svært at afprøve inden køb. Men du kan sikre dig, at linsen kan udskiftes, ligesom andre reservedele skal kunne tilkøbes.

Du kan bruge dine goggles til andet end ski. Men er du ikke den, der dyrker andre vinteraktiviteter, cykler benhårdt downhill og BMX eller sejler i rib er det nok begrænset, hvornår du ellers kommer til at få brug for dem. Derfor kan dit valg af goggles og deres funktionalitet målrettes skiløb 100 %.

Udsyn, pasform (til ansigtets form, din næse osv.) og evt. kompatibilitet med dine almindelige briller er andre ting, du skal afprøve, når du køber dine goggles. Tag også din hjelm med, når du køber goggles. De skal være hjelmkonvertible.

Det skal være nemt at indstille stroppen og gerne med en funktion, så du hurtigt kan knappe den fra hinanden, når snebrillerne skal af og på hjelmen. Stropperne har silikonebånd eller gummi på indersiden for at hindre, at stroppen glider på hjelmen.

Linser

Der er linser til alle formål. For langt de fleste er der flere formål og vejrsituationer, end hvad der umiddelbart er til at overskue. Den korte version er, at hvis du udelukkende bruger goggles, når det er overskyet eller sner, skal du vælge gul eller orange linse – gerne med spejleffekt. Farven fremhæver konturer og kontraster. Varier i stedet linsevalget i dine solbriller.

Dage, hvor der både er sol, skyer eller måske let skydække, kræver lidt mørkere linser. En brun linse, som også er et andet godt allround valg, kan vælges, hvis du altid løber med goggles men ikke ønsker mere end et par. Brune linser giver både god kontrast og duer ved stærkt sollys. Høj sol og skyfrit med stort genskær fra sneen kræver mørke linser. Polaroidlinser har mere deres berettigelse på havet end på bjerget. Polaroid forringer kontraster.

Når du vælger linser, skal du både forholde dig til linsens farve og klassifikation i forhold til lystransmission.

Om du foretrækker gule eller orange linser, røde eller rosa, blå frem for brune osv. er ofte en smagssag og mere teori end væsentligt oplevede forskelle. Den klassif kation, de fleste producenter benytter, kan hjælpe i valget. Linser klassifi ceres i op til fem kategorier:

Kategori 4-linser er så mørke og har så lav lystransmission, at de ikke er velegnede til fx bilkørsel.

Per Henrik Brask

Back To Top